Tæt på Jens Juel

    Kuratorforedrag: Anders Kold, Louisiana.

    I det første af en række nye kuratorforedrag inviterer Davids Samling indenfor til et møde med en af dansk kunsthistories store portrætmestre: Jens Juel.

    Anders Kold, kurator på Louisiana er en kyndig formidler af dansk og international kunst. Med afsæt i sin mangeårige kærlighed til Jens Juels kunst folder han kunstnerens liv og værk ud, Foredraget giver indblik i Juels særlige blik for mennesket, hans psykologiske finesse og evne til at forene elegance, nærvær og oplysningstidens idealer.

    Hvordan skabte Jens Juel portrætter, der stadig virker levende i dag? Hvad kendetegner hans kunstneriske metode, og hvilken rolle spillede han i sin samtid – både kunstnerisk og socialt?

    Davids Samling

    Davids Samling er et kunstmuseum beliggende i hjertet af København. Museet huser en af de fornemste samlinger af kunst fra den islamiske verden i Vesten, samt et fornemt udvalg af ældre europæisk kunst og en udsøgt repræsentation af nyere dansk maleri, skulptur og keramik…