Queer og normkultur

  • København
  • 60 minutter

Samtale: Elias Sadaq & Ditlev Tamm

Hvad vil det sige at være queer – ikke blot som identitet, men som levet erfaring? Hvordan formes vores følelse af tilhørsforhold af de historier, familier og normer, vi vokser op med og bevæger os igennem? Og hvordan kan vidt forskellige livserfaringer på tværs af generationer, kulturer og religion spejle sig i hinanden på overraskende og genkendelige måder?

Denne aften inviterer Davids Bazar til en samtale, hvor queerness er det fælles omdrejningspunkt, og hvor det personlige, det poetiske og det juridiske flettes sammen. Digter Elias Sadaq og professor, forfatter og kulturkommentator Ditlev Tamm mødes i en dialog om identitet som noget, der både leves indefra og formes udefra – af normer, sprog, tro, lovgivning og den tid, vi lever i.

Egne erfaringer og forskellige perspektiver bringes i spil i en samtale om kærlighed, frihed og retten til at eksistere på egne præmisser. Igennem sit livslange arbejde med retshistorie åbner Ditlev Tamm for et større blik på, hvordan queer identitet historisk set ikke altid har haft samme ret til synlighed, beskyttelse eller sprog. Tamm undersøger, hvem der har fået lov til at elske hvem – og under hvilke betingelser. Samtidig bringer Elias Sadaq poesiens og kunstens kraft i spil som noget, der kan forandre både samfund og sind.

Aftenen kredser om queerness som et fælles erfaringsrum – også når liv ser forskellige ud. Sammen undersøger Sadaq og Tamm, hvordan personlige fortællinger væver sig ind i større strukturer, og hvordan kunst og poesi kan åbne sprækker dér, hvor lovgivning og normer historisk har lukket dem.

Placering

Kronprinsessegade 30-32

Kommende datoer

  1. Book denne dato

    ons. den 18. november 2026

    17.00 – 18.00

    Kronprinsessegade 30-32, 1306 København

Se alle datoer

Davids Samling

Davids Samling er et kunstmuseum beliggende i hjertet af København. Museet huser en af de fornemste samlinger af kunst fra den islamiske verden i Vesten, samt et fornemt udvalg af ældre europæisk kunst og en udsøgt repræsentation af nyere dansk maleri, skulptur og keramik…

Fra 50,00 kr.Book nu